Landskaber og Kulturarv

Vordingborg Kommunes landskaber og kulturarv er centrale kvaliteter, som bidrager væsentligt til kommunens identitet og attraktionsværdi. Ved revisionen af kommuneplanen vil der blive gennemført en fornyet udpegning af landskaber baseret på opdaterede landskabsanalyser, der giver et mere nuanceret og tidssvarende grundlag for planlægningen. Samtidig vil udpegningen af kulturmiljøer blive revideret med et styrket landskabsperspektiv, hvor samspillet mellem kulturhistoriske spor, bebyggelse og det omgivende landskab tillægges større vægt.

Formålet er at sikre, at landskab og kulturarv i højere grad indgår som aktive hensyn i den fysiske planlægning og danner grundlag for langsigtede prioriteringer i forhold til tekniske anlæg, byvækst og anden arealomlægning, som eksempelvis skovrejsning. Herved understøttes en balanceret udvikling, hvor nye tiltag indpasses nænsomt og med respekt for de kvaliteter, der kendetegner Vordingborg Kommune som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge.

Landskaber

Udpegningen af områder med landskabelig værdi i kommuneplanen udgør en væsentlig beskyttelse af landskabet og begrænser ændret arealanvendelse, byvækst og placering af tekniske anlæg i de udpegede områder. Ved seneste kommuneplanrevision blev udpegningerne forsøgt opdateret på baggrund af en ny landskabsanalyse. Staten valgte dog at gøre indsigelse i forhold til indarbejdelse af analysen i kommuneplanen, idet den blev fundet mangelfuld i forhold til ophævelse af tidligere udpegninger.

Som grundlag for kommuneplanrevisionen opdateres analyserne, så de nyere landskabsudpegninger kan indarbejdes i kommuneplanen og blive grundlag for den fremadrettede administration for bevaring af landskabet. De nyere analyser kan ses her:  Landskabskarakteranalyser

I 2025 blev Møns Klint optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og dermed har landskabet opnået status som UNESCO-verdensarv. Udnævnelsen omfatter både den cirka 6 km lange kystskrænt og dele af det bagvedliggende bakkelandskab, som samlet udgør et unikt eksempel på istidens landskabsdannelse og foldning af terrænet.

Udpegningen skal indarbejdes i kommuneplanen og vil sikre det østmønske landskab mod planlægning for større ændringer. Udpegningen er stort set sammenfaldende med eksisterende begrænsninger i kommuneplanen i form af "Områder med landskabelig værdi" og områder med "Geologiske bevaringsværdier", og en stor del af området er allerede omfattet af landskabsfredninger.

Kulturarv

Kulturarven beskyttes gennem kommuneplanen ved, at der fastlægges klare rammer og retningslinjer for, hvordan bevaringsværdige bygninger, kirkeomgivelser og kulturmiljøer skal håndteres i den fysiske planlægning.

Bevaringsværdige bygninger sikres ved, at kommuneplanen udpeger bygninger med arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier. Retningslinjerne danner grundlag for konkrete vurderinger i lokalplaner og byggesager, så ændringer, ombygninger og nedrivninger sker med hensyntagen til bygningernes særlige kvaliteter og deres betydning for helheden i by- og landsbymiljøer.

Kirkeomgivelser beskyttes gennem udpegninger og retningslinjer, der skal bevare kirkernes synlighed og samspil med det omgivende landskab og bystruktur. Kommuneplanen sikrer, at ny bebyggelse, tekniske anlæg og beplantning indpasses, så de ikke forringer de rumlige og visuelle værdier, som kirkerne repræsenterer som markante kulturhistoriske pejlemærker.

Kulturmiljøer udpeges som sammenhængende områder, hvor bebyggelse, landskab og historisk arealanvendelse tilsammen fortæller en væsentlig historie om områdets udvikling.

Kommuneplanen fastlægger rammer for, hvordan udvikling og forandring kan ske med respekt for disse helheder, så nye tiltag understøtter frem for at udviske de kulturhistoriske sammenhænge. Samlet set fungerer kommuneplanen som et strategisk værktøj, der sikrer, at hensynet til kulturarven indgår tidligt og systematisk i planlægningen, og at udvikling sker på et oplyst grundlag, hvor bevaring og fornyelse balanceres.