Med afsæt i kommunalbestyrelsens fokus på bosætning indeholder dette afsnit en kort gennemgang af udviklingen i forhold til befolkningstal og boligbyggeri. Gennemgangen giver et aktuelt billede af udviklingen, som skal ses i sammenhæng med kommuneplanens afsnit ”Livet i byerne og ved vandet”, som rummer de planlægningsmæssige rammer i forhold til prioriteringer af den fremtidige by- og boligudvikling.
Befolkningsudvikling
Udviklingen og sammensætningen af befolkningen er på flere områder en væsentlig faktor, hvorfor der årligt udarbejdes en befolkningsprognose for at kunne tilpasse kommunens budgetter flere år ud i fremtiden. Befolkningsudviklingen er også væsentlig i den fysiske planlægning i forhold til planlægning og tilpasning af byvækst.
Befolkningsudviklingen har været vidt forskellig i de enkelte dele af kommunen, og afspejler en række generelle tendenser på landsplan, hvor der flyttes til større byer, mens landdistrikterne har svært ved at opretholde befolkningstallet. I nedenstående er dette illustreret gennem udviklingen på lokalområdeniveau.


Befolkningsudvikling 2007 til 2026
Der har i den 20-årige periode været en positiv udvikling i indbyggertallet omkring Vordingborg, mens landområderne generelt har været i tilbagegang. Det skal bemærkes, at Bogø og Præstø har fastholdt deres indbyggertal de seneste 20 år.

Befolkningsudvikling de seneste 20 år

Befolkningsudvikling de seneste 20 år
Befolkningsudvikling 2022 til 2026
De seneste fire år viser, at der fortsat er tilbagegang i indbyggertallet på landet, men flere områder i den centrale og nordlige del af kommunen har haft fremgang i indbyggertallet.

Befolkningsudvikling de seneste 4 år

Befolkningsudvikling de seneste 4 år
Befolkningsfremskrivning 2026 til 2037
På baggrund af den nuværende befolkningssammensætning, tilflytningsmønstre og kommuneplanens udlæg til byvækst, forventes der fortsat tilflytning til købstæderne og deres umiddelbare opland.

Befolkningsfremskrivning de næste 12 år

Befolkningsfremskrivning de næste 12 år
Udviklingen på landsplan
Udviklingen i befolkningstallet lokalt er i høj grad påvirket af en aldrende befolkning i landområderne og afhængigheden af tilflytning til lokalområdet - læs mere herom i befolkningsprognosen. Sammenlignes udviklingen på landsplan, så er udviklingen i indbyggertallet i høj grad afhængig af kommunens geografiske placering, hvor afstanden til større byer har stor betydning.

Udviklingen på landsplan
(Udviklingen i indbyggertallet i 2025 sammenlignet med udviklingen i perioden 2007 til 2025)

Udviklingen på landsplan
(Udviklingen i indbyggertallet i 2025 sammenlignet med udviklingen i perioden 2007 til 2025)
Boliger
Et af de centrale emner i kommuneplanen er tilpasning af byvækstarealer og planlægning for byomdannelse, så boligmassen kan tilpasses befolkningens behov. Boligmassen i Vordingborg Kommune består i dag af næsten 25.000 boliger, og antallet er, på trods af et faldende indbyggertal, stigende. Der er således 1.000 flere boliger i dag end i 2007, mens indbyggertallet i samme periode er faldet med 1.800. Der bor derfor i dag færre personer pr. bolig, hvilket gennem en årrække også har afspejlet sig i typen af nybyggeri, hvor rækkehuse og etageboliger udgør hovedparten af de nye boliger.
Efterspørgslen efter nye boliger retter sig i høj grad mod rækkehuse og etageboliger. Dette har været tydeligt gennem en årrække, hvor almene boligselskaber og private udviklere har realiseret flere projekter i kommunen. Prognosen for boligbyggeriet tager udgangspunkt i kommuneplanens udpegninger samt vedtagne lokalplaner fra de seneste år, som endnu ikke er realiseret. Udlæg og ønsker til nybyggeri har i høj grad været rettet mod mindre boliger (rækkehuse og etageboliger), hvilket forhåbentlig kan frigøre en større del af de eksisterende parcelhuse til nye børnefamilier i Vordingborg Kommune.
Det er dog fortsat en politisk målsætning, at der til enhver tid skal være 100 ledige byggegrunde i kommunen, så det er muligt at opføre nye parcelhuse. Denne udbygning forudsætter en fortsat realisering af kommuneplanens eksisterende udlæg og på længere sigt behov for nye udlæg til byvækst.

