Bio- og naturgas

MÅL FOR BIO- OG NATURGAS

  • Der skal planlægges for en optimal udnyttelse af de lokale energiressourcer. De lokale energiressourcers anvendelse skal vurderes ud fra økonomiske, energimæssige samt natur- og miljømæssige forhold.
  • Kommunen vil bidrage til at reducere CO2-udledningen fra elproduktionen og opvarmning ved planlægning for energianlæg, så de lokale forbrug dækkes og der bidrages til den nationale omstilling til vedvarende energi.

Produktionen af vedvarende energi skal bidrage til det nationale energimix, således gennem anvendelse af forskellige produktionsformer. Det samlede energiforbrug i el- og varmesektoren skal dækkes af vedvarende energi.

Kort 33.1

DISTRIBUTIONSNET

33.1
Eksisterende transmissionsledninger og reservationszone til naturgas fremgår af kort 33.1. I forbindelse med reservationszonen reserveres der arealer til måler- og regulatorstationer, samt arealer til andre anlæg, der er nødvendige for transmissionen af naturgas.

BIOGAS

33.2
Der er udpeget 2 områder til større biogasanlæg som fremgår af kort 33.1:

33.3
Der skal i forbindelse med lokalplanlægning for biogasanlæg foretages en konkret vurdering af anlæggets udformning (tilkørselsvej, arealbehov, farvevalg, dimensioner og byggematerialer) i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer, hvor der som udgangspunkt skal sikres en afstand på mindst 300 meter.

33.4
Biogas gårdanlæg kan placeres udenfor de udpegede områder under hensyn til natur-, miljø-, og landskabsforholdene.

PLANLÆGNING AF DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING

Vordingborg Kommune har forpligtiget sig til at reducere CO2-udslippet med mere end 70% inden 2030 i kommunen som geografisk enhed. Vejen til 70% reduktion fastlægges i Vordingborg Kommunes klimaplan i regi af DK2020.

Den langsigtede mål for kommunens energiforsyning er, at der skal ske en reduktion af energiforbruget og en øget selvforsyningsgrad bl.a. gennem en større anvendelse af vedvarende energikilder og biomasse. Produktion gennem vedvarende energi skal dække det samlede energiforbrug i Vordingborg Kommune inden 2030.

NATURGAS

Der kan ikke længere planlægges for en udvidelse af naturgasnettet til varmeforsyning. Hvis Energinet.dk skal udnytte den resterende del af reservationszonen til naturgasledninger vil arealerne efter forhandling blive pålagt servitutter vedrørende beplantning og vedligeholdelse m.v., og ejendommene vil blive pålagt de nødvendige deklarationer om indskrænket rådighed. Almindelig landbrugsdrift vil fortsat være mulig.

Den hidtidige arealreservation fra 1978 for en gasledning til Lolland-Falster er blevet suppleret med et nyt ledningstrace i projekt Grøn-Gas Lolland-Falster. Det nye ledningstrace forventes realiseret i 2024, hvorefter den oprindelige arealreservation må anses for forældet.

BIOGASANLÆG

Der er i 2021 opført et biogasanlæg ved Køng Mose, som dels håndterer lokal biomasse (gylle mv.), samt industriel restbiomasse. Samlet er anlægget godkendt til processering af 270.000 ton biomasse pr. år. Anlæggets biogasproduktion overgår det årlige forbrug af naturgas i Vordingborg Kommune, hvorfor man i princippet kun forbruger Biogas i Vordingborg Kommune til bygningsopvarmning og procesenergi i erhvervet.

Der er i dag et biogasgårdanlæg i Vordingborg Kommune, som ligger på Jungshoved i forbindelse med en eksisterende svinefarm, hvor der omsættes ca. 19.000 ton gylle pr. år. Derudover produceres biogas på spildevandsanlæggene i Stege og Vordingborg, hvor gassen indgår i selve slambehandlingen, men i Stege anvendes den også til opvarmning af bygninger.

Der er i kommuneplanen udpeget 2 placeringer til biogasanlæg (Køng Mose (eksisterende anlæg) og Masnedø), samt et eksisterende biogasanlæg på Jungshoved, herudover kan der placeres mindre anlæg i forbindelse med eksisterende husdyrproduktion eller andre tekniske anlæg i kommunen. Der har hidtil være udlagt areal ved Ørslev, som udgår, da det vurderes at være uaktuelt at opføre endnu et biogas på Sydsjælland.