MÅL FOR KOLLEKTIV VARMEFORSYNING
- Der skal planlægges for en optimal udnyttelse af de lokale energiressourcer. De lokale energiressourcers anvendelse skal vurderes ud fra økonomiske, energimæssige samt natur- og miljømæssige forhold.
- Kommunen vil bidrage til at reducere CO2-udledningen fra elproduktionen og opvarmning ved planlægning for energianlæg, så de lokale forbrug dækkes og der bidrages til den nationale omstilling til vedvarende energi.
Produktionen af vedvarende energi skal bidrage til det nationale energimix, således gennem anvendelse af forskellige produktionsformer. Det samlede energiforbrug i el- og varmesektoren skal dækkes af vedvarende energi.
Kort 30.1
Varmeforsyningsanlæg og forsyningsområder
30.1
Eksisterende Varmeforsyningsanlæg og kraftvarmeværker fremgår af kort 30.1. Nye anlæg skal primært placeres i centerbyernes erhvervsområder eller i direkte tilknytning hertil. Mindre anlæg kan placeres i lokalcenterbyerne, når anlægget alene forsyner et lokalområde og under hensyn til natur-, miljø-, og landskabsforholdene.
PLANLÆGNING AF DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING
Vordingborg Kommune har forpligtiget sig til at reducere CO2-udslippet med mere end 70% inden 2030 i kommunen som geografisk enhed. Vejen til 70% reduktion fastlægges i Vordingborg Kommunes klimaplan i regi af DK2020.
Den langsigtede mål for kommunens energiforsyning er, at der skal ske en reduktion af energiforbruget og en øget selvforsyningsgrad bl.a. gennem en større anvendelse af vedvarende energikilder og biomasse. Produktion gennem vedvarende energi skal dække det samlede energiforbrug i Vordingborg Kommune inden 2030.
I Vordingborg kommune produceres der el- og varme på to kraftvarmeværker (Masnedøværket (Halm og El) og Præstø Kraftvarmeværk (Naturgas, Solvarme, Luft-vandvarmepumpe, Flis)), og varme på to varmeværker (Stege (Halm og Solvarme) og Lendemarke (Flis og Solvarme)). Herudover er der en række mindre anlæg i disses forsyningsnet til spidsbelastning. Der er væsentligt for Vordingborg Kommune, at energiforsyningen på varmeværkerne baseres på vedvarende energikilder, hvilket er grundlaget for godkendelser af ændringer på varmeværkerne.
Bortset fra Masnedøværket er anlæggende placeret i egentlige erhvervsområder. I den udstrækning det er foreneligt med den langsigtede udnyttelse, vil arealerne omkring Masnedøværket midlertidigt kunne anvendes til andre formål til støtte for en hensigtsmæssig energi- og varmeudnyttelse. Området kan også tillades anvendt til havneformål og havnerelaterede erhverv. Der bør dog fortsat sikres en udbygningsmulighed til kraftværksformål, når og hvis dette skulle blive nødvendigt.
Der er de seneste år sket en større udbygning med solvarmeanlæg ved varmeværkerne i Stege, Præstø og Lendemarke. Det er væsentligt ved placering af solvarmeanlæggene, at de ligger i nærheden af varmeværket, hvorfor disse er placereret på kanten af byerne inden for kystnære områder. En evt. udbygning af solvarmeanlæggene eller etablering af nye skal ligeledes prioriteres at ske i umiddelbar tilknytning til byområder, og ikke som løsrevne anlæg i det åbne land.
Mindre anlæg til forsyning af lokalområder skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bebyggede områder, så de ikke påvirker landskabsinteresserne i det åbne land.
Masnedøværk - kraftvarmeanlæg